SKORSTENSFEJEREN FRA VIBORG
Tekst & fotos: Emiliemarie Oemann
SKORSTENSFEJEREN FRA VIBORG
Tekst & fotos: Emiliemarie Oemann
Publiceret i Viborg Stifts Folkeblad 2023
Publiceret i Viborg Stifts Folkeblad 2023
Da jeg var barn, var jeg meget fascineret af den sortklædte mand med høj hat, kost og stige, som årligt kom forbi, og kravlede højt op i vores høje skorsten.
Ja, nærmest helt op i himlen. Det var lidt et vildt syn for en lille pige.
Nu er jeg voksen, men jeg bliver stadig lidt fascineret ved synet af en skorstensfejer. Derfor pakkede jeg kameraet, og tog med Tommy og hans ’fejer’ Flemming på skorstensfejertur.
Men først lige lidt historie bag faget – og uniformen med den høje hat.
For det var faktisk kun de kongelige slotte der i tidernes morgen, fik fejet skorstene i Danmark.
Christian den 4. ansatte i 1639 Gudmand Olsen som skorstensfejer på sine slotte.
Efter den store brand i København i 1728 hvor store dele af byen var blevet forvandlet til aske, blev man for alvor klar over, at der måtte gøres noget ved brandsikkerheden.
På den baggrund indskrev kongen i 1731 Andreas Nieschke fra Schlesien som Danmarks første professionelt uddannede skorstensfejer – men det var dog først i 1778, at faget blev officielt herhjemme.
I starten måtte mesteren have hjælp af svende fra Tyskland.
Og det var de svende, der tog skorstensfejerens arbejdsdragt med herop – og den har stort set ikke ændret sig siden dengang i 1778.
Den høje hat var oprindeligt de farende svendes symbol og tegn på, at de var frie og uafhængige.
Derfor er det heller ikke tilladt at gå med høj hat før, man er blevet udlært og frigivet fra sin læremester/svend.
Det samme gør sig gældende ved værdighedstegn som ’blanke knapper’ og ’gjordlås’ (bæltespænde).
Modsat mange andre håndværkere så bærer skorstensfejeren altid sit værktøj på sig – og de har ikke ændret sig meget i 200 år. Arbejdsjern, opstøder og linekost – fjederstål og wire.
Lidt opgraderinger er der dog kommet til i form af maskiner som fx støvsugeren.
I ØST OG VEST
I Viborg findes der to skorstensfejermestre – med byen delt mellem sig – én i øst og én i vest. Tommy er mester i vest. Og det har han været siden 2001.
Men det startede længe før da. På Sjælland.
Han gik nemlig i skorstensfejerlære i Fredensborg i 1975.
I 10. klasse var Tommy i erhvervspraktik på brandstationen i Hillerød. For egentligt var hans ønske at blive brandmand. Han blev dog rådet til først at tage en håndværkeruddannelse og så derefter søge ind på en brandstation. Og da han var bekendt med en del skorstensfejere, der var ansat som deltidsbrandmænd, så valgte han at følge rådet og gå skorstensfejervejen.
Tiden gik – og med tiden kom lysten til at blive selvstændig.
“Jeg har været selvstændig skorstensfejermester i 21 år. Der er en stor tilfredsstillelse i at arbejde som selvstændig. At være med til at præge vores fag i den gode retning og arbejde med udfordringer – at rådgive så vi kan få så rent et miljø som muligt. Fx ved at råde og vejlede vores kunder omkring fyringsteknik.”
Tommy har stadig ambitioner for det fag, som han har været i siden 1975. Og spørger man ind til skorstensfejerens fremtiden i en verden, hvor vores varmekilder ændrer sig, siger han:
“Fremtiden for skorstensfejerfaget er fortsat rensning af skorstene og ildsteder, som vi kender det, men min ambition er klart også at være med til at udvikle faget med nye opgaver fx med et stort fokus på indeklima – det vil sige rensning af ventilationskanaler og anlæg.”
Hvis man tror, at skorstensfejeren er en uddøende race, så tager man fejl. Der er stadig masser af opgaver til skorstensfejeren.
Faktisk mangler faget lærlinge. Så hvis man har mod på at trække i sort med blanke knapper, komme højt til vejrs og til sidst få sat en høj sort hat på hovedet, så foregår uddannelsen på EUC syd i Tønder.
