OM

OM

Emiliemarie Oemann

Fotograf // Skribent // Content Creator

Kreativ skabelse er min største drivkraft – om det er ord, billeder eller noget femte.
Jeg er ikke meget for kasser, prædikater eller etiketter… hvis jeg alligevel skal sætte lidt ord på min fotografiske stil, så er det i den fotojournalistiske og kunstneriske stilart. Jeg nyder at fotografere i både maskuline og feminine toner – og gerne i et mix.
Mine ord og min skrivestil vil jeg betegne som enkel, letforståelig, levende og billedrig – med små finurligheder.

Jeg kommer oprindeligt fra skuespillerfaget – hvor jeg primært har gjort mig indenfor undervisning og børneteater.
Men jeg har også tidligere danset, sunget og lavet musik.
Eller makket med alverdens andre kreative makkerier.
Så kom fotografiet susende ind i mit liv. Og bed sig fast med største naturlighed. Og noget af det fedeste ved fotograffaget er, at det ikke handler om mig!

Ordene – altså de skrevne – har været en stor del af mit liv lige siden, jeg lærte alfabetet. Det er gennem tiden blevet til alverdens genrer – sange, poesi, skønlitterært, dramatik – over i de mere tørre faglige rapporter og lign.
Jeg har bl.a. skrevet dramatik til mit eget børneteater.
Jeg har også arbejdet flere år som skrivende sceneredaktør på et københavnsk kulturmagasin, og har derigennem skrevet en stor mængde omtaler, anmeldelser, artikler, interviews, reportager mv. Og fået solid erfaring i researcharbejde, korrekturlæsning, redigering og øvrige redaktionelle opgaver.
Senest har jeg fået lov at lege fotojournalistisk med ord og billeder indenfor avis/nyhedsmediet hos Viborg Stifts Folkeblad.

Jeg fotograferer – og skriver – både for dig som privatperson – og for dig/jer med virksomhed. 

ORD

Tekster til web + tryk
Nyhedsbreve
Artikler
Interviews
Omtaler
Anmeldelser

BILLEDER

Portrætfotografering
Erhvervsportrætter
Foto-reportager
Dokumentar
Event-fotografering
Livsstilsbilleder

Område
Mit nærområde i skrivende stund er Midt-og Østjylland, men er opgaven stor (eller spændende) nok, så kommer jeg i hele DK/verden.

Priser
Jeg har ikke faste priser/pakkepriser – prisen afhænger af omfanget af opgaven – og jeg tager både store, mellem og små opgaver.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Bedste hilsner fra
Emiliemarie Oemann

JEG TILBYDER BILLEDER

Portrætfotografering
Erhvervsportrætter
Foto-reportager
Dokumentar
Eventfotografering
Livsstilsbilleder
Kunstfotografi

JEG TILBYDER ORD

Tekster til web + tryk
Nyhedsbreve
Artikler
Interviews
Omtaler
Anmeldelser
Reportager